Til dig, der kæmper for at blive mor

Måske har du lige set endnu en negativ test
Måske sidder du i venteværelset – igen
Måske er du holdt op med at fortælle andre,
hvor du er i behandlingen
fordi du ikke orker flere velmenende råd
eller endnu et “det skal nok ske, når du slapper af

Jeg ved det
Jeg har selv siddet der

Fertilitetsbehandling er ikke bare hormoner og scanninger
Det er håb og sorg i en evig rundkreds
Det er at planlægge sit liv i cyklusser
Det er at smile til barnedåb, mens noget indeni skriger
Det er ensomt — selv med en partner ved sin side

Det er okay at sige højt:
Fuck hvor er det uretfærdigt
Jeg er så træt af at være stærk
“Jeg er bange for, at det aldrig sker”

Her må alt siges
Også det, du ikke tør tænke færdigt

Det kan jeg tilbyde dig

1:1 samtaler under din fertilitetsbehandling
Samtaler – online eller ved fysisk fremmøde
– hvor der er plads til det hele:
sorgen, vreden, jalousien, håbet og frygten for at håbe
Du får viden om,
hvad pres gør ved krop og nervesystem
og redskaber til at stå i det, der ikke kan styres

Vi mødes der, hvor du er
– i dit tempo, på dine vilkår

Fertilitetsguidninger
Guidede lydforløb – til cyklus og tiden efter insemination og ægoplægning
Kropsguidninger, der får dig i dyb ro, afspænding og i en afslappet zone,
hvor du taler til din krop og din livmoder
og gør jer klar til behandlingen — sammen

Til jer, der kæmper sammen
Parterapi tilbydes fra december 2026
(skriv jer op til ventelisten her)

Fertilitetsbehandling rammer ikke kun dig
Den rammer jer, som par

To mennesker, der håber og sørger
– men sjældent i takt
Den ene vil tale om det, den anden vil videre
Midt i hormoner, skemaer og ventetid
kan man miste hinanden af syne

Din partner er altid velkommen med i samtalerne
– nogle gange er det netop dér, det løsner

Gavekort
Kender du en, der kæmper?
Nogle gange er den største gave ikke flere ord
men et rum, hvor hun kan lægge det hele fra sig
Køb her

Du behøver ikke være i krise for at komme her
Du behøver bare at være træt af at bære det alene

Du er altid velkommen til at få en gratis forsamtale på 20 minutter
Online, uforpligtende og i dit tempo

Scroll to Top